Spillora™ Madfanger

Da vores datter begyndte at spise selv, sad jeg ofte og holdt øje med hver eneste bid, der var på vej ud over kanten. Nu lader jeg hende prøve i fred. Efter aftensmaden ligger der gerne et par pastaskruer i madfangeren, og jeg har faktisk fået spist min egen mad, mens den stadig er varm.

Her spiser vi havregrød næsten hver morgen, og der ryger altid lidt ved siden af på vejen fra skeen til munden. Før opdagede jeg gerne en klat på gulvet, først når jeg trådte i den. Nu tørrer jeg bare madfangeren af med en fugtig klud efter morgenmaden. Det er en lille ting, der gør morgenen lidt roligere.

Vi valgte modellen til Tripp Trapp. Jeg syntes, den så lidt stor ud, da vi satte den på, men forstod pointen, da vores søn begyndte at tabe maden ned langs siden af stolen. Det er præcis dér, det meste af griseriet plejede at lande. Nu savner jeg den, de gange vi spiser et andet sted.

Vores toårige vil helst spise yoghurten selv. Nogle gange vipper hun skeen, før den når munden, og så lander yoghurten i madfangeren. Hun kan bare prøve igen, og jeg kan sidde roligt ved siden af. Hun bliver så stolt, når hun klarer det selv.

Vi har en Antilop stående til vores barnebarn og valgte madfangeren, der passer til den. Han elsker at spise sin brødskive selv, og der bliver en del krummer, når han piller pålægget af først. Efter frokost tømmer jeg krummerne og tørrer af. Så kan vi gå direkte tilbage til legen.

Der lå altid riskorn rundt om stolebenene efter aftensmaden hos os, og jeg fandt gerne nogle næste morgen. Nu lander det meste i madfangeren. Jeg mærker forskellen mest på de travle aftener, hvor jeg bare vil rydde op og nå en ekstra bog inden sengetid.